Versailles

Frankrigs største slot

Solkongen (Ludvig d. 14.)

Ludvig d. 14., som også blev kaldt for Solkongen, blev født i 1638 på slottet Saint-Germain-en-Laye ved Paris. Som 4-årig efterfulgte han faderen, Ludvig d. 13., som konge, dog under formynderskab af moderen, Anne af Østrig, og førsteministeren Mazarin.

 

I 1660 giftede Ludvig d. 14. sig med Marie-Thérèse af Øs-trig. Da førsteminister Mazarin døde i 1661, overraskede Ludvig ved at ikke at udpege en ny, men derimod selv lede regering og Frankrig. Han troede på Kongens ret til suve-rænt at bestemme, hvordan landet skulle ledes. Adlen blev stækket, og al magt samledes hos Kongen I århundrede havde Kongen ellers været afhængig af adlen.

Frankrig vandt flere krige i midten af 1600-tallet og blev en stormagt med den største stående hær i Europa. De vandt flere områder som f.eks. France-Comté og byen Strasbourg. Kunst og litteratur blomsterede og sammen med videnskab blev disse områder førende i Europa i denne periode.

 

Ludvig byggede det store Versailles slot ovenpå et mindre jagtslot. Dette overdådige slot skulle symbolisere Solkon-gens og Frankrig's storhed. Her samlede han adlen, så han bedre kunne holde øje med dem. Det gav den Ludvig et hid-til uset magt over landet. Ceremonier gennemsyrede hele hoflivet, hvor tidskrævende ritualer skulle udføres.

 

Selvom alt var meget formelt og strengt ved Ludvigs hof, le-vede han langtfra sådan. Han havde utalige elskerinder og flere uægte børn. I 1684 giftede han sig hemmeligt med en elskerinde efter hans første kone døde i 1683.

Ludvig d. 14., Solkongen, malet da han var 23 år.

Tekstboks: Kunstnerisk Konge
Ludvig d. 14. gik meget op i teater, musik og dans og var selv en frem-ragende danser.
Tekstboks: Fronden
var navnet på et op-rør fra dele af den franske adel mod Kongemagten. Det varede fra 1648 til 1653. Ludvig var barn og opvoksede i Palais Royale i Paris. Oprøret og volden skulle efter sigende havde fået Ludvig til at få en foragt for Paris og indbyg-gerne. Ludvig var selv flere gange i livsfare. Oprøret blev slået ned, og Ludvig blev en enevældig konge.
Tekstboks: Religiøse spændinger
Frankrig havde gen-nemlevet et blodig borgerkrig i sidste halvdel af 1500 tallet mellem prote-stanter (huguenotter) og katolikker. Det endte med en skrøbelig fred i 1598 med Nantes ediktet. Her blev protestanterne delvist anderkendt af staten. Ludvig d. 14. ophævede Nantes ediktet (se billede) i 1685, hvilket fik mange protestanter til at udvandre til stor skade for er-hvervslivet og Fran-krig i sidste ende.

Fra slutningen af 1600-tallet gik det dårligt for den franske hær, bl.a. i den Pfalziske arvefølgekrig. Den spanske arve-følgekrig 1702-1713 gik heller ikke for godt selvom Ludvig fik placeret et familiemedlem på den spanske trone.

 

Krig og hoffets ødsle livsførelse kostede store summer, og kongen havde heller ikke mere gode rådgivere. Økonomisk set blev Frankrig meget dårligere stillet, og meget af den tidligere glans af Solkongens storhedstid var falmet.

 

I årerne før Solkongens død mistede han sin søn, to sønnesønner (den tredje blev konge af Spanien) og et olde-barn. Den eneste til at overtage tronen (det skulle jo være en person i mandlig linje) var et oldebarn. Ludvig d. 14. døde i 1715 og blev den længstregerende konge i Frankrig. Hans oldebarn blev Konge under navnet Ludvig d. 15.

Ludvig d. 14. (siddende) sammen med sin nærmeste familie.